Om Gladiatorskolen

Gladiatorskolen er en professionel forfatteruddannelse. Gladiatorskolen er for dig, som gerne vil arbejde seriøst med at skrive.

Du har noget på hjerte, noget at vise verden – vi har faglighed og dygtige lærere, som har arbejdet professionelt inden for alle genrer og kender og forstår din situation: Hvordan man får materialet til at hænge sammen.

I undervisningen praktiserer vi det, vi kalder fælles-læsning. Vi sidder hele holdet samlet med den samme tekst foran os. Forfatteren, som er den eneste, der kender teksten eller værket på forhånd, læser højt eller præsenterer, hvorefter alle på lige fod byder ind på de forskellige aspekter af formel og indholdsmæssig karakter, som teksten/værket berører. For det er vigtigt at blive god til at læse – mindst lige så vigtigt, som det er at være god til at skrive. Af den grund, at man som forfatter er sin egen første læser. Vi forsøger ved fælles hjælp at etablere en forståelse af teksten, som er større og dybere, end hvad vi enkeltvis kan præstere.

Det vil sige: vi arbejder ikke med en énvejskommunikation, som siger "vi ved bedst", men vi tror derimod, at vi gennem en dialogisk proces, som handler om at læse og samtale, kan gøre dig bedre til at læse og skrive og udtrykke det, du vil præcist.

Gladiatorskolen er vital for forlaget Gladiators identitet og udgør som sådan en vigtig del af vores praksis udi litterær aktivisme. Vi er et politisk foretagende med en mission, som handler om god litteratur og kunst.

Vi tror, det at læse god litteratur:

– er essentielt for det gode samfund

– udvikler os som mennesker

– gør os indfølte og bevægelige

– får os til handle i overensstemmelse med os selv og til fælles bedste

Gladiator er altså ikke kun et forlag, der udgiver bøger, vi er også en skole, og vi insisterer på at være aktivt tilstede i hele kredsløbet fra manuskriptets tilblivelse til læsning af bogen og den efterfølgende samtale og refleksion.

 

Debutanter fra Gladiators forfatterskoler

Louise Voller, Mette Zingenberg, Nis-Christian Bredholdt, Hans Hedegaard Andersen, Tine Høeg, Ida Graunbøl, Rakel Haslund-Gjerrild, Karen Bergholdt, Sara Roepstorff, Luca Talamona, Susan Simonsen, Selma Rosenfeldt-Olsen, Johanne Kirstine Fall, Camilla Hjørnholm Olsen, Shosha Raymond, Anita Furu, Ann Linn Palm Hansen, Helena Thau, Jesper Gaarskjær, Silja Henderson, Jamal Bendahman, Anne Zenon, Eva Aagaard, Kristiane Hauer, Dennis Glintborg, Sigridur Larsen, Emilie Parsbæk Skibdal, Cecilie Bødker, Mette Høppner Jakobsen, Jacob Grønlykke, Glenn Bech, Marie Ulrich Østergaard og Mia Dall.

Smitte gennem hud og luftveje
Emilie Parsbæk Skibdal
259,95 kr
Der er altid nogen at befri
Johanne Kirstine Fall
209,95 kr
Relikvie
Julie Mendel
139,95 kr
Ash-Shaheed [Vidnet]
Jamal Bendahman
259,95 kr
Frank
Mia Dall
159,95 kr